Hvert år på denne tid lægger jeg mærke til alle de mennesker omkring mig, i hverdagen, i medierne og på facebook, som proklamerer, at NU skal der nye boller på suppen – NU går de i gang med en helt ny livsstil!

I løbet af få uger ebber de mange ambitiøse erklæringer dog ud, for det er ikke let at indføre og fastholde forandringer.

 

Kamp eller flugt

 

Når vi mennesker prøver at ændre vores opførsel på et eller andet livsområde – vores kost, vores motionsvaner eller organisering og oprydning i vores hjem – reagerer vores hjerne og vores nervesystem, som om vi var i fare. Vores amygdala, som styrer kamp/flugt reaktionerne, bryder sig slet ikke om forandringer. Især ikke de store, uoverskuelige og ambitiøse tiltag som ændrer alle mulige forskellige vaner og rutiner på kort tid som fx en helt ny livsstil fra den ene dag til den anden.

Store pludselige ændringer som ikke tager højde for vores hjernes modvilje mod forandringer er derfor i stor risiko for at mislykkes. Hvis du, som jeg, har prøvet store forkromede oprydnings- eller motionsprojekter, ved du sikkert, hvad jeg taler om. Hvis vi ønsker at forandre noget i vores liv, fx blive bedre til at rydde op, er det derfor vigtigt, at vi forstår, hvordan vi snyder vores hjerne og undgår at trigge vores indre alarmsystem.

 

Spor i hjernen

 

I vores hjerne har alle vores vaner og valg – de handlinger vi gentager dag efter dag, efterladt sig markante neurologiske spor som dybe skispor i blød sne. De spor er super nemme at følge, fordi vi kender dem ud og ind og kan følge sporet uden anstrengelser. Prøv fx blot selv at folde hænderne eller armene anderledes, end du plejer og mærk den indre modstand mod den nye, uvante måde at gøre en helt banal handling på. Hjernen kan ikke lide forandring!

 

Èt lille skridt ad gangen

 

Så hvis vi ønsker at forandre noget, altså virkelig forandre noget på langt sigt, har vi derfor langt større chance for at få succes, hvis vi snyder amygdalas urgamle alarmsystem og indfører småbitte forandringer lidt ad gangen.

Hvis du i forvejen har tendens til at føle dig overvældet af dagligdagens krav, pligter og opgaver er det endnu vigtigere, at du er klar over, at adfærdsændringer skal introduceres lige så stille ét lille skridt ad gangen.

 

Gentagelse

​

Hver gang du gentager en adfærd, skabes der nye forbindelser i din hjerne – nye ”spor i sneen”. Men det kræver MANGE gentagelser at skabe nye nerveforbindelser – nye vaner.

Når vi ønsker at bryde uhensigtsmæssig adfærd eller destruktive mønstre er en lille adfærdsændring der gentages igennem lang tid altså langt mere effektiv og langtidsholdbar end den helt store drastiske sundhedskur eller kæmpe oprydningsprojekter.

 

Gør én ting

​

Så beslut dig for at gøre én ting hver dag – fx hver eneste eftermiddag at hænge dine nøgler på den samme krog, rydde sofabordet før du går i seng, nippe visne blade af dine planter eller feje køkkengulvet hver morgen. Ved målrettet at gentage én enkelt handling dag ud og dag ind opløser du din hjernes modstand mod forandring og får opbygget den tryghed og motivation der skal til for at ændre endnu flere oprydningsmønstre.

 

Lethed

 

Sætningen ”Jeg vælger lethed!” stammer fra den fantastiske bog ”dit Rummelige Selv”. Her anbefaler forfatteren Stephanie Bennett Vogt at bruge udsagnet ”Jeg vælger lethed” for at skabe indre rummelighed til de daglige rutiner, som vi har forudindtagede eller begrænsende tanker om som værende komplicerede, kedelige eller uoverskuelige.

 

Ved at sige ordene ”Jeg vælger lethed” højt, synliggør vi overfor os selv at vores mentale indstilling til dagliglivets trivielle opgaver er et valg.

 

Vi vælger selv, om opvasken er ”uoverskuelig”, ”stressende” og “overvældende”  eller beroligende” og ”hyggelig” . Vi kan vælge at gå til opgaverne med lethed!

​

• Tag små skridt

• Vælg lethed

• Bryd dine mønstre

​

​